Aktivitetskalender
<december 2017>
mationtofr
27282930123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
1234567
Kommende aktiviteter
Alle kommende aktiviteter
Sponsorer - Fodbold
Talentpartner RØDDERNE:
Sponsorer - Håndbold
Talentpartner:
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til FCM Klubsamarbejdets nyhedsbrev ved at indtaste din email adresse herunder
FCM Klubsamarbejdet
Ønsker din klub at blive en del af FCM Klubsamarbejdet, så udfyld ansøgningsskemaet.

Udfyld ansøgningsskema
Klub-login
Brugernavn:  
Adgangskode:  
Glemt password?
Aktivitetsoversigt
Nedenstående er alle aktiviteter, som finder sted i områder med en FCM-licensklub...
FCM Ulvecup
Der arrangeres to gange om året en stævnedag for U8-U9-U10 drenge og piger i A-B-C-rækker. Stævnedagene arrangeres af den lokale FCM-licensklub og FCM-licenstræneren. Der spilles på 5-mandsbaner og med en specialregel om, at alle markspillere skal være på modstanderens banehalvdel førend scoring tæller og samtidig afholdes en straffesparksturnering efter cupsystem.

Der vil være et mindre holdgebyr for deltagelse og for det får man kampe, et diplom, en billet til kamp på MCH Arena (hvor man får lov at komme ind på banen i pausen). Til FCM Ulvecup vil FCM endvidere have mulighed for at komme ud med forskellige events, merchandise, boder med FCMs sponsorer/samarbejdspartnere som afsender, etc.

Tiltaget afholdes i sæson 2017/2018 hos MorsØ FC den 23. september 2017 og hos Hammerum IF den 9. juni 2018.

FCM Fodboldskole (spillerne fortsætter med at spille i egen klub)
Alle klubber i FCM Klubsamarbejdet har mulighed for at indstille såvel drenge markspillere som målmænd i årgang 2004-2006 til FCM fodboldskolen i deres respektive område. Her bliver der i august arrangeret en udtagelsesdag, hvor ca. 16 spillere vil blive udtaget til at repræsentere hver af de ti FCM Fodboldskoler. De udtagne spillere skal derefter deltage i en række træningssamlinger, inden de skal deltage i FCM Fodboldskolestævne i september. Her møder alle skoler hinanden i en turnering, hvor der spilles på 9/11-baner. Herefter udtages trupper til FC Midtjyllands Talenthold for de respektive årgange.

Uanset om man bliver udtaget til den lokale FCM Fodboldskole eller måske endda til FC Midtjyllands Talenthold, giver FCM Fodboldskolerne hver enkelt spiller mulighed for at få noget med sig hjem til træningsbanerne i samarbejdsklubberne.

Tiltaget påbegyndes i august 2017.

FCM-licenstræning (spillerne fortsætter med at spille i egen klub)
For de spillere, som er valgt til videre deltagelse på den indledende aften på FCM Fodboldskole, men som ikke bliver valgt til at være en del af U11- eller U12 Talentholdene, træner man videre i FCM-licensklubben efter stort set samme program som Talentholdene – blot mere lokalt og i en gruppe, som pt. ikke er helt så stærk, som den gruppe, der træner videre i Talentholds-regi.

Derved kommer FCM fremadrettet til ikke blot at arbejde med de pt. ca. 25 bedste i regionen pr. årgang, men med de ca. 100 bedste. Dette i erkendelse af, at flere spillere først rykker på et senere tidspunkt og på denne måde bliver træningen for de pt. næstbedste opkvalificeret i hele regionen.

Spillerne i FCM-licenstræningen vil i henholdsvis november 2016 og marts 2017 deltage i en FCM-licensholdsturnering, hvilket er en dag, hvor alle områders U11- og U12 Licenshold vil mødes i en af FCM-licensklubberne og afvikle en turnering. Turneringen arrangeres af den FC Midtjylland, den FCM-licensansvarlige samt FCM-licenstrænerne.

I juni/juli skal FCM-licensholdene endvidere deltage i et fodboldstævne (BIF-CUP i Brande), hvor både det sportslige og sociale vil blive dyrket på i de respektive områder samt ikke mindst på tværs af områderne.

Tiltaget påbegyndes i august 2017.

FCM Miniakademi (for drenge og piger)
De fleste fodboldspillere vil gerne blive endnu dygtigere. Mange vil også gerne træne mere end den ene eller de to gange om ugen, som der er mulighed for i den klub, hvor man til dagligt spiller fodbold.

I mange klubber og på mange hold udføres således allerede et enormt arbejde for at sikre de bedste betingelser for udviklingen af den enkelte spiller – uanset niveau. FCM finder dog, at der er behov for at sikre breddespillerne endnu mere optimale udfordringer i en tidlig alder. Men vil vi samtidig også blive endnu bedre til at uddanne dygtigere spillere til øverste hylde, er der også behov for at stå klar med tilbud til de drenge, der gerne vil have flere udfordringer end gennemsnittet.

FC Midtjylland udbyder derfor nedenstående tilbud:
- FCM Minifodboldskole (for U10-U13 drenge og piger: Tilbuddet er for de, der brænder for at spille fodbold, og har mod på lidt mere træning i hverdagen. Her kræves det ikke, at man er den nye Pione Sisto, Rasmus NK eller lignende. Hvis blot man elsker at trille med en bold, så er det med at melde sig til.

- FCM Minimålmandsskole (for U10-U13 drenge): Tilbuddet er for de der brænder for at spille fodbold og har mod på lidt mere træning i hverdagen. Her kommer lysten før talentet, så hvis man blot elsker at springe rundt i målet og nappe alle boldene, så er det med at få sig meldt til.

- FCM Minielitefodboldskole (for U10-U13 drenge): Tilbuddet er for de, der brænder for fodbold og savner lidt flere udfordringer i hverdagen i egen klub. Her vil man sammen med andre dygtige drengespillere fra Ulveland blive udfordret på sit potentiale med ny, anderledes og målrettet træning.

Tiltaget påbegyndes i august 2016. Læs endvidere mere om de enkelte træningstilbud HER, hvor man også kan tilmelde sig.

FCM Pigefodboldskole og FCM Pigelicenshold (spillerne fortsætter med at spille i egen klub) 

Bemærk: Nedenstående var gældende for sæson 2016/2017, der vil snarest muligt komme en beskrivelse af forløbet for sæsonen 2017/2018

Der laves en FCM U13 Pigefodboldskole for piger i årgang 2004 og 2005 (U12- og U13 piger), hvor klubberne kan tilmelde op til 8 markspillere og 1 målmand (enkelte kan få lov til at tilmelde flere, hvis niveauet skønnes at være dertil).

Herudover laves der også en FCM Pigefodboldskole for piger i årgang 2002 og 2003 (U14- og U15 piger), hvor klubberne kan tilmelde op til 8 markspillere og 1 målmand (enkelte kan få lov til at tilmelde flere, hvis niveauet skønnes at være dertil).

I juni/juli skal FCM Pigelicensholdene dog deltage i et fodboldstævne (BIF-CUP i Brande), hvor både det sportslige og sociale vil blive dyrket på i de respektive områder samt ikke mindst på tværs af områderne.

Formålet skal være at give pigerne en oplevelse og noget at stræbe efter og ikke at skifte klub.

Selve forløbet er endnu ikke på plads for sæsonen, men vil blive meldt ud så snart det ligger klart.

Træning med akademi- og superligaspillere
Her vil der to gange om året være mulighed for at søge, om at få hele FC Midtjyllands superligatrup samt spillere fra de tre ældste årgange på akademiet på besøg ude i den lokale klub, hvor de vil træne klubbens ungdomsspillere.

Denne aktivitet vil også være tilgængelig at ansøge om for de klubber, som ikke fra begyndelsen tilhører et område med en FCM-licensklub.

Tiltaget kører én gang i foråret og én gang i efteråret.

FCM Teknikmærke
FCM Teknikmærkedag, hvor områdets spillere kan tilmelde sig (som ulvemærkedag), hvor man kan komme at tage bronze/sølv/guldmærket. På dagen medvirker FCM-licenstræneren samt kursisterne på FCM Trænerakademi

For at opnå de tre nævnte mærker skal man bestå kravene i 8 forskellige discipliner, mens man for at kunne bestå Ulvemærket skal kunne bestå nogle skærpede krav, og her i 10 discipliner

Tiltaget påbegyndes i efteråret 2016.

RØDDERNES Trænerakademi
For trænerne til de yngste i områderne vil der blive lavet RØDDERNES Trænerakademi. Der vil blive afholdt 3 sideløbende forløb af dette helårlige kursus – ét for trænerne i område 1 og 2, ét for trænerne i område 3 og ét for trænerne i område 4 og 5.

Her er der bl.a. supervision af den enkelte træner i egen klub/med eget hold (kursisterne opdelt i mindre supervisionshold). Derudover mødes man 7 gange på kurset og så deltager kursisterne i lokale FCM Teknikmærkedage. Det er den FCM-licensansvarlige, som afholder disse kurser lokalt i områderne og klubberne, som har trænere med som kursister, skiftes til at lægge faciliteter til samt til at forpleje kursisterne. Kursisterne modtager en tøjpakke, når de deltager i kurset.

Tiltaget påbegyndes i 2018 med tilmelding ultimo 2017.
Du har ikke den nødvendige version af flash. Klik her for at hente den.
Du har ikke den nødvendige version af flash. Klik her for at hente den.
Du har ikke den nødvendige version af flash. Klik her for at hente den.
Samarbejdsklubber
Samarbejdsklubber