Aktivitetskalender
<december 2017>
mationtofr
27282930123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
1234567
Kommende aktiviteter
Alle kommende aktiviteter
Sponsorer - Fodbold
Talentpartner:
Sponsorer - Håndbold
Talentpartner:
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til FCM Klubsamarbejdets nyhedsbrev ved at indtaste din email adresse herunder
FCM Klubsamarbejdet
Ønsker din klub at blive en del af FCM Klubsamarbejdet, så udfyld ansøgningsskemaet.

Udfyld ansøgningsskema
Klub-login
Brugernavn:  
Adgangskode:  
Glemt password?
Nytænkere og bonderøve hædret af DBU Jylland Region 2
Karstoft IF er selvudnævnte bonderøve. Men det er netop en af styrkerne ved den succesfulde fodboldklub. Foto: Sidsel Reitz Krarup, for DBU Jylland
Nytænkere og bonderøve hædret af DBU Jylland Region 2
Fodboldlederne i FCMs samarbejdsklubber har haft nogle travle uger i denne tid, hvor de er indkaldt til områdemøder i FCM Klubsamarbejdet, og hvor de mandag også var indkaldt til Årsmøde i DBU Jylland Region 2, som langt hovedparten af FCMs samarbejdsklubber hører under.

Èt af punkterne på dagsordenen til Årsmødet var kåring af den prestigefyldte titel som Årets Fodboldklub i DBU Jylland Region 2 og her blev vinderne de selvudnævnte bonderøve fra FCM samarbejdsklubben Karstoft IF.

Når Karstoft IF træner er det således helt normalt, at en række af spillerne ankommer i træsko. Og flere er kørende på Puch Maxi, i pickup-truck eller sågar i traktor.

Med bare 150 indbyggere ingen nabobyer i nær afstand er det helt unikt, at man kan have 100 medlemmer – og uanset om man er ung eller gammel i Karstoft IF, så er man stolte over at kunne kalde sig ”bonderøve”. Det betyder nemlig bl.a., at der ikke er nogen, der bliver set ned på, at der er plads til alle og at man er klar til at gå langt på literen for naboen eller sidemanden på banen og i omklædningsrummet.

Læs mere om motivationen for valget af Karstoft IF på DBU Jyllands hjemmeside HER.

Med Region 2-hæderen bliver Karstoft IF samtidig en af i alt ni kandidater til prisen som Årets Fodboldklub i Danmark, hvor den samlede vinder udpeges af DBU på repræsentantskabsmødet i foråret 2018.

Morsingboer hædret for at nytænke børnefodbolden
Ved Årsmødet blev også en anden af FCMs samarbejdsklubber, Sydmors IF, hædret. Det skete da klubben modtog Åge Eltons Initiativpris for en alternativ tilgang til børnefodbolden.

I Sydmors IF har man således tænkt alternativt for at forøge medlemstallet i den yngste aldersgruppe og derfor er man i klubben selv begyndt at hente børnene i børnehaven, når de skal til fodboldtræning – og det vel at mærke en fodboldtræning, som foregår uden mor og far i nærheden.

Initiativet i Sydmors IF har fungeret så godt, at der nu er 25 børn i aldersgruppen, som deltager i aktiviteten hver tirsdag. Og både forældre, børn og frivillige er rigtig godt tilfredse med ordningen, som tilmed har gjort relationen mellem fodboldklub, børnehave og skole endnu stærkere.

Læs mere om motivationen for valget af Sydmors IF på DBU Jyllands hjemmeside HER.

FCM Klubsamarbejdet ønsker Karstoft IF og Sydmors IF tillykke med hver deres fortjente hæder.


I Sydmors IF har de tænkt alternativt for at forøge medlemstallet i den yngste aldersgruppe. Foto: Sidsel Reitz Krarup, for DBU Jylland
Du har ikke den nødvendige version af flash. Klik her for at hente den.
Du har ikke den nødvendige version af flash. Klik her for at hente den.
Du har ikke den nødvendige version af flash. Klik her for at hente den.
Samarbejdsklubber
Samarbejdsklubber