Aktivitetskalender
<oktober 2018>
mationtofr
24252627282930
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930311234
Kommende aktiviteter
Alle kommende aktiviteter
Sponsorer - Fodbold
Sponsorer - Håndbold
Talentpartner:
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til FCM Klubsamarbejdets nyhedsbrev ved at indtaste din email adresse herunder
FCM Klubsamarbejdet
Ønsker din klub at blive en del af FCM Klubsamarbejdet, så udfyld ansøgningsskemaet.

Udfyld ansøgningsskema
Klub-login
Brugernavn:  
Adgangskode:  
Glemt password?
Imponerende stribe af sejre til U15
Imponerende stribe af sejre til U15
FCM U15 har virkelig vist deres værd i en presset situation med fem sejre i fem kampe, hvor kun otte spillere fra truppen var tilgængelige.
Skrevet af: Magnus Monrad-Alexandersen

Forud for sæsonen var holdet bag FCM U15 godt klar over, at denne sæson kunne blive en smule presset, da truppens bredde ikke er, hvad den har været. Og forud for de sidste fem kampe, der blev spillet over blot 13 dage, var holdet presset til det yderste. Flere skader bredt over truppen betød, at kun otte stamspillere var tilgængelige forud for de fem kampe. Det betød at der måtte benyttes spillere fra U16- holdet og endnu flere fra U14-truppen.

- Inden vi gik ind i det her travle program, var vi lidt skeptiske, fordi vi havde en del skadede spillere, og et par stykker, der var på vej tilbage fra skader. Vi havde derfor kun otte spillere fra U15, hvor vi så har haft en masse U14-spillere med i truppen i de seneste par kampe, fortæller U15-cheftræner Martin Mark.

Det var derfor ikke de bedste odds på U15-holdet, der nu var endnu mere blandet af forskellige aldersgrupper, end hvad de før har været vant til. De viste sig dog at kunne leve op til det høje pres.

Med flot spil, et godt udtryk og seks mål vandt FCM U15 den første kamp mod FC Salling 6-0. Herefter fulgte en 3-1 sejr over Randers, som holdet tidligere havde tabt imod. Efterfølgende blev det til en 2-1 sejr på hjemmebane over AaB, hvor ulvene dog viste sig at være en smule pressede i kampens sidste 20 minutter. Her blev det til lidt mere overlevelse end flot og kontrolleret spil. Men et fantastisk keeper-arbejde fra Kasper Bentzen sikrede ulvene sejren.

Derefter ventede en kamp mod gruppens førsteplads, AGF. Kampen skulle vindes, hvis FCM skulle have en forhåbning om selv at kunne afgøre, at de vinder puljen senere på sæsonen. Men planen var lagt, udstrålingen var til at kende, spillerne tænkte og var offensive samt gode til at finde de rigtige mellemrum. Helt fortjent hev de i sidste ende en flot 3-0 sejr hjem.

Kun 36 timer senere var det så Silkeborg, som var modstandere. Der var ikke mange dikkedarer. FCM U15 spillede modent, hurtigt og klogt, og det resulterede sig i en 6-0 sejr.

- Overordnet har det været rigtig positivt at se, hvor mange spillere vi har kunne bruge fra U14 og U16. Det har skabt et fundament for at vi har noget individuel kvalitet, og sikret os viden om at vi nok skal få skabt de chancer, der skal til, og kørt de omstillinger, der gør ondt på modstanderne. Vi har spillet fem kampe og lukket to mål ind. Og de to mål er kommet på standardsituationer. Vi synes, det er virkelig stærkt, at vi ikke lukker nogle mål ind i åbent spil og dermed skaber et godt fundament for den kommende periode, forklarer Martin Mark.

Træneren vil samtidig sende en stor ros til de U15-spillere, der har været med til at drive holdet i de mange kampe på meget kort tid, Kasper Bentzen, Marko Nedic, Laurids Old, Andreas Nibe, Viktor Bak og Zacharias Sørensen, Mads Sandsberg og Mikkel Tønnesen.

Indtil næste kamp, som er mod FK Viborg, befinder U15-holdet sig blandt andet i England. Her skal de besøge FC Midtjyllands samarbejdsklub Brentford. Her skal de trænes af Lars Friis, spille kamp mod Fulham og ind og se Premier League-kampen mellem Tottenham og Newcastle United.
Du har ikke den nødvendige version af flash. Klik her for at hente den.
Du har ikke den nødvendige version af flash. Klik her for at hente den.
Samarbejdsklubber
Samarbejdsklubber