Aktivitetskalender
<november 2017>
mationtofr
303112345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930123
45678910
Kommende aktiviteter
Alle kommende aktiviteter
Sponsorer - Fodbold
Talentpartner RØDDERNE:
Sponsorer - Håndbold
Talentpartner:
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til FCM Klubsamarbejdets nyhedsbrev ved at indtaste din email adresse herunder
FCM Klubsamarbejdet
Ønsker din klub at blive en del af FCM Klubsamarbejdet, så udfyld ansøgningsskemaet.

Udfyld ansøgningsskema
Klub-login
Brugernavn:  
Adgangskode:  
Glemt password?
Tvis IF
Tvis IF
Adresse:
Tvis IF
Engparken 99, Tvis
7500 Holstebro
Tlf. 29932052
Hjemmeside:
http://www.tvisfodbold.dk/
Stiftet:
Beskrivelse:
Oprindelse Fodboldens historie i Tvis Idrætsforening Året var 1923, da nogle unge mennesker i Tvis tog initiativet til at starte en forening for fodboldspillet med navnet Tvis Boldklub. Der findes dog ikke noget på skrift, der kan fortælle om de første ni år med en fodboldklub i Tvis. Dog er der bevaret en sang fra fodboldklubbens første fest i oktober 1923, hvoraf det fremgår, at formanden hed Kristian og kassereren Lars Kammersgaard. Den 20.april 1932 blev Tvis Idrætsforening stiftet, og fodboldaktiviteterne blev lagt ind under den nye forening. Herefter var det den navnkundige Niels Pagh, som fik organiseret fodboldspillet i Tvis. Allerede i 1934 indså han, at det var nødvendigt at danne et boldudvalg. Det første kom til at bestå af Erik Thomsen, Jens Peter Overtoft og murer Thomasen. Niels Pagh sørgede bl.a. også for, at der til hver sæson blev lejet en græsmark til boldbane hos egnens bønder. Der har været midlertidige boldbaner i Sønderbæk, Lauralyst og Lilleskov. Lejeprisen for en græsmark i 1935 var 85 kroner, men så måtte spillerne ofte tillige samle sten på bondens marker for at få brugsretten i en sæson. Ny sportsplads I 1939 blev det på et bestyrelsesmøde besluttet, at der skulle organiseres træning for drenge mandag og torsdag og for karle tirsdag og fredag. Kampene skulle så vidt muligt ligge uden for kirketiden. Der blev indkøbt to nye spillertrøjer betalt af klubben, mens de aktive selv skulle betale benklæderne. Hvorledes dette arrangement spændte af, husker ingen, men det var givetvis beslutningerne på dette møde, der få år senere skabte behov for en mere permanent sportsplads til idrætsforeningens aktiviteter. På et bestyrelsesmøde i 1942 blev der nedsat et udvalg, der skulle sørge for en ny fodboldbane, da den gamle ikke længere var god nok. Tvis Sogneråd viste sig også at være positivt indstillet, for samme år blev der opkøbt et stykke jord fra Engholm ved Skustrupvej, det nuværende "Knuden", og bygget et lille klubhus bestående af to omklædningsrum og et lille rum til kridtmaskine. Lørdag den 20. juni 1943 blev der holdt indvielsesfest på den nye sportsplads med bl.a. en kamp mellem de to mesterrækkehold Holstebro og Ikast. Skiftedag I disse år var klubbens præstationer resultatmæssigt meget svingende. Holdenes niveau afhang nemlig i høj grad af, hvilke unge, der blev fæstet på gårdene. Skiftedagene var både et mareridt og meget spændende for fodboldudvalget. Havde man gode spillere, som skulle skifte plads til et andet sogn, var det rigtigt træls. I disse år var spillerne ikke mobile. Det vil sige, at man spillede fodbold i det sogn, hvor man var fæstet. Modsat var det også meget spændende, hvilke karle, der blev fæstet i stedet for de gamle. Var der blandt de nye gode fodboldspillere, som kunne forstærke holdene? Udskiftningerne på holdet var stor fra år til år, men enkelte sæsoner fik foreningen etableret rigtig gode hold. Rækkerne var i disse år: B-rækken, A-rækken, Mellemrækken, Mesterrækken, 3. division, 2. division og 1. division. Lokalsamfundet Nyt anlæg I 1963 påbegyndte man byggeriet af Tvis Centralskole. Ved skolen skulle anlægges et idrætsanlæg, og idrætsforeningen og Tvis KFUM søgte i 1964 Tvis Sogneråd om at få yderligere to fodboldbaner og fire håndboldbaner i forbindelse med dette anlæg. Sognerådet var velvilligt indstillet, og der blev opkøbt jord fra de nærliggende gårde. Lørdag den 22. juni 1968 oprandt den store dag, da det nye idrætsanlæg blev indviet. Et splinternyt klubhus med fire omklædningsrum og et klublokale med cafeteria kunne tages i brug. I dette lokale sørgede Åse og Jørgen Amtkjær og senere Herman Jensen for en hyggelig atmosfære. Nu fik fodbolden endelig et tiltrængt spark fremad. To nye fodboldbaner gjorde planlægningen nemmere, og klublivet blomstrede i klublokalet før og efter aktiviteterne på banen. Fodboldafdelingen voksede, og i 1969 søgte man kommunen om 5000 kroner til en fodboldtræner for seniorer. I 1979 blev der tilmeldt et serie 4 og et serie 6 hold i turneringen. Forud for sæsonstart i 1975 var også et nyt lysanlæg klar til brug, og det gav helt nye muligheder for fodboldtræning. Tvis fik en hal I 1978 fik lokalsamfundet Tvis yderligere et godt aktiv. Efter et par års forberedelse kunne den nye Tvis Hal tages i brug. Byggeriet af Tvis Hallen blev startet den 1. august 1977 og stod klar den 1. november samme år. Herefter åbnede der sig helt nye muligheder for den lokale idræt i Tvis. På et bestyrelsesmøde den 14. august 1979 lavede Tvis UIF og Tvis KFUM en aftale om opdeling af aktiviteterne. Aftalen indebar, at gymnastik, fodbold, badminton,. bordtennis og dilettant, som nu hedde amatørteater, kunne tilbydes under Tvis UIF, men Tvis KFUM skulle have håndbold og volleyball på programmet. Det var en yderst fornuftig aftale, som har fungeret til alles tilfredshed. Det blev mere og mere almindeligt i slutningen af 1960´erne og begyndelsen af 70´erne at de enkelte udvalg afholdt selvstændige møder inden for deres interesseområder. I 1973 fik hver enkelt afdeling egne protokoller, og i august 1976 fik afdelingerne ansvaret for egne regnskaber. Strukturændringerne fortsatte, og skridtet blev taget fuldt ud på en generalforsamling i 1992, da alle afdelinger fik fuld selvstændighed med Tvis Idrætsforening som paraplyorganisation. Dette navn besluttede man samtidig at gå tilbage til. Spil Sammen Fest I 1980 startede festugen, som blev kaldt Spil Sammen Festen. I fællesskab med Tvis KFUM har Tvis Idrætsforening hvert år siden arrangeret en festuge med forskellige aktiviteter om aftenen for byens borgere afsluttende med halbal lørdag aften i Tvis Hallen. Formålet med festugen har også været et forsøg på at lave økonomisk overskud til de to foreninger. Senere i 80´erne gik arrangementet over i en støtteforenings regi. Profiler I en forening, der har eksisteret i mange år, er der mange personer, der har haft betydning for klubbens udvikling og daglige drift. De kan ikke alle nævnes, dog er der nogle, der er svære at komme udenom. En af dem er Niels Pagh, der har haft stor betydning for fodboldens start under organiserede vilkår i Tvis. Han var en rigtig fodboldelsker, der gennem mere end 30 år ydede en stor indsats både for fodboldafdelingen og idrætsforeningen. Bl.a. var han gennem 11 år formand for TIF. I klubbens nyere historie har en anden ildsjæl også gjort et fantastisk arbejde for foreningen. Jens Carlsen kom ind i TIF-Fodbold i 1995 som suppleant. Efter kun 14 dage som suppleant kom han ind i bestyrelsen, hvor han blev formand. En post han bestred i fem år. I løbet af de år tog han gang på gang initiativ til nye og spændende projekter, såsom besøg af Sepp Piontek, samarbejde med omegnsklubber og festdag i anledning af 75 års jubilæet. I år 2000 trådte han ud af bestyrelsen, men han står stadig til rådighed, når man har spørgsmål eller søger gode råd. Han modtog Åge Eltons initiativ-pokal i 2000. Højdepunkter "Superholdet" Fodbold under Tvis Idrætsforening befandt sig i de fleste år i B-rækken, men holdet i 1954 tales der om endnu. Holdet klarede sig så flot, at det skulle spille oprykningskamp til A-rækken mod Ørnhøj. Kamoen blev spillet på neutral bane i Holstebro, og Tvis vandt en overbevisende sejr på 4-2 og rykkede således op i A-rækken med 27 kampe uden et eneste nederlag. Målslugeren på holdet var så absolut den lille Thorkild Carlsen, men flere spillere gjorde sig godt bemærket dette år. Efter oprykningen var der naturligvis stor fest. Det højeste niveau resultatmæssigt siden superholdet fra 1954 regerede, var først i 80´erne, hvor fodboldafdelingen kunne mønstre 4 seniorhold med et serie 3 hold som bedste hold. Samarbejde I 90´erne indledte klubben et samarbejde med Nr. Felding Gymnastik- og Idrætsforening på fodboldfronten. I 1999 blev dette samarbejde udvidet til også at omfatte Mejdal Gymnastik- og Idrætsforening på junior- og ynglingefronten. Tvis IF så store fordele, både socialt og sportsligt. Fællesskabet gav langt større sociale kontakter og et stort netværk i lokalområdet. Desuden havde mange af spillerne alligevel fælles skolegang i Tvis Skole i 8., 9. og 10. klasse. Sportsligt betød et samarbejde større mulighed for at lave et inspirerende og interessant træningsprogram. For alle tre klubber var situationen den, at de enkeltvis havde svært ved at tilbyde 11 mands fodbold for juniorer og ynglinge. Medlemmer Fra midten af 80´erne og frem til jubilæumsåret 1998 havde fodboldafdelingen et stabilt medlemstal med medlemmerne spredt over mange årgange. I 2003 havde Tvis Fodbold 125 medlemmer mellem 0-17 år, 11 medlemmer mellem 18-25 år og 25 medlemmer over 25 år. Udover dem er der 22 oldboysspillere i en afdeling for sig selv. I 2004 var der en fremgang at spore, idet klubben udvidede med små fødder for årgang 2000 og et hold oldboysspillere foruden det grand oldboys hold, der allerede var i gang. Desuden er der startet et damehold op igen efter flere års pause. Her er forsigtigt tilmeldt et 7- mands hold, og efterfølgende har det vist sig, at der er 22 spillere, som gerne vil i gang.
Ledere og trænere:
Brian Dam Bubel
FCM Klubsamarbejdet repræsentant, FCM Klubsamarbejdet kommerciel repræsentant, Bestyrelse, Ungdomsudvalg, Kasserer
Tlf: 97414652
E-mail: brian@bubel.dk
Mobil: 20868555
Jonas Tedde
FCM Klubsamarbejdet repræsentant, FCM Klubsamarbejdet kommerciel repræsentant
Tlf:
E-mail: jt@tvisby.dk
Mobil:
Flemming Lynggaard
Bestyrelse
Tlf:
E-mail: flemminglynggaard@gmail.com
Mobil:
Birthe Spangmose
Bestyrelse, Ungdomsudvalg, Pige U8 Træner
Tlf:
E-mail: t.l.tvis@os.dk
Mobil: 23722193
Rene B. Andersen
Herre U8 Træner
Tlf: 97435858
E-mail: heidirene@privat.dk
Mobil: 51720246
Lars Groth Frølund
Herre U10 Træner
Tlf:
E-mail: groth.lars@jubii.dk
Mobil: 51742107
Poul Simonsen
Kampfordeler
Tlf: 97402893
E-mail: tvis.kampfordeler@gmail.com
Mobil: 60172243
Leif Meldgaard
Holdleder
Tlf: 97435483
E-mail: seniortvisfodbold@gmail.com
Mobil: 21 64 54 83
Spillere:
Du har ikke den nødvendige version af flash. Klik her for at hente den.
Du har ikke den nødvendige version af flash. Klik her for at hente den.
Du har ikke den nødvendige version af flash. Klik her for at hente den.
Samarbejdsklubber
Samarbejdsklubber