FCM U13
Cheftræner: Daniel Kristensen
Daniel har været ansvarlig for FCM ATK+ center Thisted og Skive (Tidl. TOPcenter), og er nu klar til at tage hul på et nyt kapitel i trænerkarrieren for den yngste ulveflok i FCM.

Assistenttræner: Niels Peter Iversen
Niels Peter er i forvejen omkring de yngste årgange i FCM, da han besidder stilling Ungdomsudviklingstræner. Fra den nye sæson vil han være endnu mere specifikt omkring FCM U13 til både træning og kampe.

Assistenttræner: Pau Prior Martinez
Pau er ny mand i FCM. Den gode spanier skal både hjælpe til omkring FCM U13, men også omkring ATK+ centeret i Herning.

FCM U14
Cheftræner: John Dyring
John fortsætter som cheftræner for FCM U14, ligesom han også var det i fjor. Han kender derfor dagligdagen som FCM-ungdomsspiller rigtig godt.

Assistenttræner: Lasse Juul
Lasse fortsætter på U14 som assistenttræner for John. Lasse kender både setuppet og John rigtig godt, og derfor giver det rigtig god mening, at de fortsætter sammen.

FCM U15
Cheftræner: Martin Mark
Martin fortsætter som cheftræner, hvor han laver et forrygende stykke arbejde. Opgaven med at styre holdet, som den ældste årgang inden akademiet er meget vigtig, og med Martins flere år i FCM, passer han perfekt ind her.

Assistent: Mathias Wael
Mathias fortsætter på anden sæson i FCM, som assistenttræner for FCM U15. Mathias og Martin kender derfor hinanden og kan arbejde videre med alle de gode ting fra forrige sæson - blot med en ny trup.

Senere på sommeren kommer der en artikel med resten af det store setup omkring holdene - lige fra holdledere til specialister.