FCM-licenstræning
Sangskole på MCH Arena
Inden en 3F-Superligakamp var alle FCM-licensspillere, FCM Minilicensspillere og FCM ATK+-spillere inviteret på stemningstribunen.
Forestil dig at komme ind på stemningstribunen på MCH Arena før alle andre - før at stadion egentlig er åbnet op. Det var lige præcis, hvad der ventede spillerne fra FCM-licenstræning, FCM Minilicenstræning og FCM ATK+-centre. For udover at gå til en ekstra ugentlig fodboldtræning med nuværende og nye fodboldkammerater i FCM Klubsamarbejdet-regi, så laves også ekstra initiativer for disse træningstilbud. Denne sangskole var et eksempel på et sådan - både for at give en god oplevelse, men også fordi at der måske gemmer sig nogle gode FCM-fans blandt spillerne. Én ting var sikkert; de var alle mødt op med sangstemmen i orden og humøret højt.
Til at sætte scenen var Capoen fra FCM-fanklubben Black Wolves mødt op. Capoen er ham, der styrer slagsangene under kampene, og denne gang fik han lov at styre og lære fra sig af slagsangene også inden kampen. Både drengene, deres fremmødte familier og trænere på træningstilbuddene fik sig en herlig eftermiddag på MCH Arena, og du kan herunder se, hvordan det gik til.