Klubbesøg
Skal din klub have besøg af FC Midtjyllands akademispillere?
Så har I nu chancen.
FC Midtjylland giver nu igen FCM samarbejdsklubberne mulighed for at få besøg af akademispillere, når spillerne mandag den 2. maj tager på turné i Ulveland.
Alle samarbejdsklubber har mulighed for at ansøge, og hvis flere klubber tager imod tilbuddet end FC Midtjylland kan honorere – der er jo kun et vist antal spillere at tage af – foretages udvælgelsen af de heldige klubber ved lodtrækning. Ansøgningen skal sendes fra klubbens FCM Klubrepræsentant.
Ansøgningen om at få FCM-spillere ud til træning i klubben bedes sendt til koordinator i FCM Klubsamarbejdet Lasse Dahl-Hansen på LDH@fcm.dk senest mandag den 18. april, så hvis DIN FCM samarbejdsklub skal have besøg af en af morgendagens stjerner, så skal du huske at gøre følgende:
- Overhold ansøgningsfristen, der er mandag den 18. april.
- Følgende krav skal ansøgerklubben i den forbindelse dog leve op til: - 1 aktiv klubtræner pr. 15 deltagende spillere (der kan max. deltage 60 spillere i arrangementet) – alle materialer: - alle spillere skal have en god bold, små toppe/kegler – mål i forskellige størrelser – der skal findes en ansvarlig for arrangementet i klubben – og så skal man samme aften som arrangementet har foregået skrive en artikel til www.fcmklubsamarbejdet.dk samt tage billeder dertil. Derudover opfordres klubben til at kontakte lokalpressen.
- Klubben stiller med en sandwich + vand til FCM spillerne efter træning.
- Pris for et sådant arrangement er betaling af kørsel for én bil efter statens takster.
OBS: Send allerede i ansøgningen navn, mobilnummer og e-mailadresse på dén person, der skal være ansvarlig for arrangementet i klubben samt med den adresse, hvorpå arrangementet skal finde sted.