FCM SAMFUND
Unge fodboldspillere donerer penge til FCM SAMFUND
Unge fodboldspillere donerer penge til FCM SAMFUND
Fodbold kan og vil meget i vores region – og derfor har børn i trængte familier noget at se frem til...
For nylig havde FCM Klubsamarbejdet inviteret drenge fra samarbejdsklubbernes årgang 2008 og 2009 til FCM Fodboldskolestævne.
Som en del af deltagergebyret blev der samlet ind til FCM SAMFUND Julegave.
Det betyder, at drengene (og deres forældre) nu sender 7.420 kroner afsted til børn i trængte familier.
- I vores region er vi kendte for at stå sammen, og vi hjælper gerne, hvor vi kan. Derfor er det også fantastisk, at drenge ned i 9-10 års-alderen, og deres forældre er med til at bakke op omkring denne gode sag, siger Michael Koch fra FCM Samfund.
Han understreger, at bidraget betyder, at endnu flere børn og familier bliver en del af fællesskabet i klubberne.
Til december uddeler FCM Samfund i samarbejde med ALPI, DK Company og andre samarbejdspartnere atter julegaver til børn, der virkelig har brug for det.
Gaven består blandt andet af spillertøj, kontingent til den lokale klub og andre overraskelser.
- Vi takker og bukker for det flotte bidrag, siger Michael Koch.