FCM Pigefodboldskole
Kanon oplevelse med FCM U11 Pigefodboldskole i Center SYD
Der blev gået til stålet
Kanon oplevelse med FCM U11 Pigefodboldskole i Center SYD
Der blev gået til stålet.
Onsdag aften var sæsonens sidste med FCM Pigefodboldskole i Center SYD og denne aften var det pigerne fra årgang 2009 og 2010, som var mødt op.
36 piger mødte op og efter en indledende snak i mødelokalet for både piger, forældre og klubtrænere, så var det tid for de spændte piger at komme på træningsbanen og vise, hvad de er lavet af. Og lad det bare være sagt med det samme – det er et rigtigt godt grundstof disse midt- og vestjyske tøser er lavet af.
Straks fra start blev der således gået til stålet og der var ikke meget ”ups” og ”undskyld” over det, når pigerne gik i duel med hinanden – tværtimod faktisk, for tacklingerne blev sat ind med stor præcision og vilje, når ikke en god 1. berøring, dribling, finte eller vending i stedet afgjorde duellerne til boldholderens fordel. Man kunne faktisk fristes til at sige, at det var en sand fornøjelse at være vidne til.
Sådan tog det ene minut det næste og inden vi fik set os om, ja så var der gået 2 timer på den lækre kunstgræsbane hos Brande IF. Det var derfor tid til at takke af ovenpå en god fodboldoplevelse, hvor pigerne hver og én kunne tage hjem med følelsen af at have gjort sit bedste og at have fundet socialt godt sammen med de øvrige piger på den korte tid, som de trods alt havde været sammen.
FCM-lederne var dog ikke helt færdige med aftenens hårde arbejde, for herefter var det tid til at få sat navne på de piger, som efterfølgende udgør bruttotruppen til FCM U11 Pigelicensholdet i Center SYD. Det var bestemt ikke en let proces, men uanset om man er nævnt på listen nedenfor eller ej, så er det bare ud på træningsbanen igen allerede i morgen – for piger husk ”fodbold var sjovt, da vi kom i aften – og det er det også i morgen”.
Følgende spillere blev udvalgt til bruttotruppen til FCM U11 Pigelicensholdet i Center SYD:
Karla Høgild Christensen (Snejbjerg SG&I)
Isabell Damtoft (Sunds IF)
Sissel Willumsen Hansen (Snejbjerg SG&I)
Anne-Sofie Holm Hansen (Hammerum IF)
Sofie Pautel Pedersen (Taulov/Skærbæk IF)
Lisa Siig (Videbæk IF)
Mille Rud Stubkjær Klausen (Snejbjerg SG&I)
Tilde Hvid Jørgensen (Frem Thyregod)
Alma Starcke Johansen (Snejbjerg SG&I)
Freja Blegvad Jensen (Skjern GF)
Frida Beck (Hammerum IF)
Lucia Faurbye (Ringkøbing IF)
Therese Madsen (Herning Fremad)
Mille Thygesen (Ikast FC, Hammerum IF)
Line Søndergaard Aagesen (Brande IF)
Luisa Ansbjerg Frederiksen (Snejbjerg SG&I)
Karen Meedom (Sunds IF)
Maya Bossen-Thomsen (Hammerum IF)
Lærke Mølholm (Snejbjerg SG&I)
Marie Kemph (Ikast FC)
Maja Krusborg Christensen (Grindsted GIF)
FCM Klubsamarbejdet ønsker alle disse spillere tillykke med deltagelsen i det videre forløb...
Følg FCM Pigefodboldskole på https://www.facebook.com/fcmklubsamarbejdet/
Følg FCM Fodboldskole på Instagram @klubsam og del dine egne billeder fra FCM Fodboldskole på #klubsam #fcmpigefodboldskole