10 nye FCM samarbejdsklubber

Velkommen i Ulveland.

Der er sket en del ting i FCM Klubsamarbejdet i år 2019. Én af mange ting er, at vi har fået flere FCM samarbejdsklubber – hele 10 stk. havde anmodet om optagelse i vores alles FCM Klubsamarbejde, og søndag den 29. september til årets repræsentantskabsmøde skulle disse formelt indmeldes.

Klubber i hele vores region
De 10 omtalte klubber kommer fra en bred geografi i vores samarbejde. Hele fire klubber er i Fredericia-området, fire klubber er i Skive-området, mens Vemb FS og Strellev Lyne GU stikker ud vest på.

De 10 nye FCM samarbejdsklubber er:

  • Skive IK
  • Vemb FS
  • Sundsøre FK
  • Højslev St. IF
  • Hem Hindborg Dølby IF
  • Strellev Lyne GU
  • Fredericia KFUM
  • Fredericia fF
  • Taulov/Skærbæk IF
  • BPI

De nye FCM samarbejdsklubber betyder også, at FCM Klubsamarbejdet er blevet et område rigere (område 6), centreret omkring Skive, hvor der også er oprettet et DBU TopCenter. På samme tid er der også oprettet et FCM-licenstræningsområde i Fredericia-området.

Klapsalver fra salen
I en sal, hvor der ellers ikke bliver sagt meget, udover fra de forskellige indlægsholdere, så er det altid spændende, om de nye klubber bliver modtaget med en klapsalve eller et buh-råb. Heldigvis har vi aldrig oplevet det sidste, og det var derfor også til stor glæde for både de nye klubber, de eksisterende klubber i samarbejdet og FCM Klubsamarbejdet, at alle 10 blev indlemmet med store klapsalver og glade ansigter. De ti nye klubber fik udleveret en Klubsten, som skal hænges op hjemme i klubberne, så det er synligt, at de nu officielt er medlem af FCM Klubsamarbejdet.

VELKOMMEN TIL!