35 målmænd i årgangene U10 til U14 – både piger og drenge – fik trænet målmandsposten intensivt i 2 halvlege a 75 minutter. De blev guidet og undervist af fire dygtige trænere, der har en passion for målmandsposten og ønsker at hjælpe de unge spillere med at blive bedre.

Et højdepunkt fra dagen var et oplæg fra Lasse Heinze, der til daglig fungerer som målmandstræner for FC Midtjyllands superliga-mandskab. Hans erfaring og ekspertise tilføjede et ekstra lag til campen, da han delte sine tanker og råd om målmandsspillet med deltagerne. Det var en mulighed for de unge målmænd at høre fra en træner med så stor erfaring på eliteplan.

De mange målmandstalenter havde en skøn og udbytterig dag i det dejlige efterårsvejr.

Efter en intens dag med træning og målmandsøvelser sluttede dagen af inde på næsten fyldt MCH Arena, hvor alle deltagere havde fået billet til.

FCM Klubsamarbejdet sender en stor tak til KLG Fodbold for lån af faciliteter, baner, omklædningsrum m.v.

FCM Goalkeeper Camp vender tilbage i foråret 2024.

 

Se flere billeder på vores Facebookside: FCM Klubsamarbejdet