FCM U14 i Italien
Torsdag eftermiddag drog U14 mod Italien, nærmeste bestemt Savona / Genoa.
Torsdag eftermiddag drog U14 mod Italien, nærmeste bestemt Savona / Genoa.
Planen var bestemt ikke at sidde fanget fire timer i flyveren i Frankfurt grundet kraftigt tordenvejr over Milano, men sådan er vilkårene en gang i mellem. Dette udsatte både ankomst på hotellet og sengetid markant, men drengene er stærke i uforudsigelighed, hvilket også er en stor læring på rejser som disse.
Fredag morgen bød på indledende del af gruppespillet. 8 puljer af tre hold, hvor placering 1 – 2 kvalificerer sig ind til ”guldslutspil”, mens tredjepladsen kvalificerer sig til ”sølvslutspil”. Vi var derfor tvunget ud i at skulle have et resultat med hjem allerede fra start af for at sikre os adgang til det sjove selskab de kommende dage. Dette lykkes heldigvis ved at vinde 2-1 over et regionalt Italiensk hold, der spillede med stor fysik og hvor de fleste tricks i bogen blev brugt. Alt i alt en bøvlet fodboldkamp og en relativt klassisk åbningskamp som vi meget fortjent fik tippet i vores favør.
Efter nogle timer afslapning tilbage på hotellet, ventede den Italienske storhed Juventus kl 19.00.
Lav sol, og nationalsang. I en medrivende fodboldkamp hvor vi dominerer de første 20 minutter og fører 1-0, bliver vi hårdt straffet ind mod pause og er pludselig bagud 1-2 på to omstillinger.
Vi får os justeret godt ind i kampen igen, og hvor kvaliteten og ikke mindst dybden i truppen igen viste sin værdi da det lykkes os at score til 2-2 dybt inde i overtiden på et flot mål og med stor eufori til følge. Stor oplevelse for spillere og trænerstab at se kvaliteten og udtrykket udfolde sig mod et hold fra et af de fineste europæiske adresser.
Med dagens resultater er vi videre til det næste lag i stævnet hvor den lokale storklub Genoa venter.
Alt efter resultatet af denne kamp venter AS Monaco eller Torino efterfølgende senere på aftenen.