Tilmelding FCM Trænerakademi 2020
Her kan du tilmelde dig FCM Trænerakademi 2020
FCM Trænerakademi 2020
FCM Trænerakademi foregår over 9 kursusgange på et anerkendt og lærerigt trænerkursus
Vi gentager succesen fra tidligere og tilbyder trænere fra FCM samarbejdsklubberne dette unikke kursustilbud. Kurset, med titlen FCM Trænerakademi, strækker sig over 1 år fordelt på 9 moduler og henvender sig til trænerne i FCM Klubsamarbejdet, som primært arbejder med U8 – U14 drengespillere og som har en ambition om at blive væsentligt dygtigere i sin trænergerning.
Følgende kapaciteter vil bl.a. undervise på kurset:
Jeppe Qvist – Fysisk træner for FC Midtjylland
Lasse Heinze – Målmandstræner i FC Midtjylland
Jesper Sigen – TopCenter- og Licensansvarlig i FC Midtjylland
Kenneth Andersen – Head of Coaching i FC Midtjylland
Ret til ændringer af ovenstående forbeholdes
Mål med uddannelsen
Formålet med uddannelsen er at give FCM Klubsamarbejdets trænere muligheden for at få løbende inspiration til gavn for klubben og ikke mindst spillerne, samt at give kursisterne nogle værktøjer at arbejde med hjemme i klubben. Endvidere vil kursisterne blive opfordret til at køre projekter hjemme i sin klub, således at klubbens øvrige trænere ligeledes får udbytte af det, som kursisten lærer.
Datoer for kurset
Søndag den 2. februar
Søndag den 1. marts
Søndag den 29. marts
Søndag den 26. april
Søndag den 17. maj
Søndag den 28. juni
Søndag den 30. august
Søndag den 4. oktober
Søndag den 1. november