FCM SAMFUND
Når der kommer noget positivt ud af Covid-19
Alle har ret til at være en del af et fællesskab.
Alle skal være en del af et hold.
Når der kommer noget positivt ud af Covid-19
Kan der i virkeligheden komme noget positivt ud af det?
Alle har ret til at være en del af et fællesskab.
Alle skal være en del af et hold.
Som fodboldspiller kender man værdien af at være en del af det forpligtende fællesskab, som et fodboldhold er. Det gælder uanset, hvor gammel eller ung man er. Det gælder i FCM Klubsamarbejdet og det gælder i særdeleshed i FCM Samfund.
Hos FCM Samfund ved man nemlig, at der ligger en stor identitetsfølelse i at være en del af et hold, og her tror man på, at vi ved at være sammen som mennesker udvikler os. Samtidig siger statistikkerne også, at hvis man er økonomisk trængt, så kan det betyde, at man som forældre må vælge foreningslivet – og derved fællesskaberne for sine børn – fra. Derfor startede man for tre år siden op med FCM Samfund Julegave, hvor de som tildeles gaven, bl.a. modtager et frit kontingent til den lokale fodboldklub.
"I FCM Samfund ønsker vi, at børnene kommer ud i foreningerne. De skal ud og dyrke idræt og spille fodbold med deres kammerater. Fællesskab, sociale aktiviteter og muligheden for at se rollemodeller og selv at være rollemodel har vist sig at have betydning for børn og unges trivsel og mod på at komme videre i livet og i uddannelse og job", fortæller marketing & supportdirektør i FC Midtjylland Preben Rokkjær.
Unge fodboldspillere donerer til FCM Samfund Julegave
Rundt omkring i FCM samarbejdsklubberne har børnene som et resultat af FCM Samfund Julegave de sidste tre år derfor også fået mange nye fodboldkammerater, så da FCM U10 Fodboldskolestævnet søndag den 20. september blev aflyst grundet forsamlingsforbuddet, og valget stod imellem at få refunderet deltagergebyret eller om man ville donere dette til FCM Samfund Julegave, så valgte mange – RIGTIG MANGE – af deltagerne at sende pengene i den fællesskabsskabende retning.
"Samlet set har U10-drengene og deres forældre doneret næsten kr. 15.000,- til FCM Samfund Julegave, hvilket er utroligt flot. Personligt er jeg glad for at se, at det sociale ansvar ikke bare er noget, som vi tager i FCM Samfund, men at opbakningen også er bred i hele regionen og da specielt, at overskuddet til at tænke på andre sker i en svær tid med Covid-19, fortæller leder af FCM Klubsamarbejdet", Tommy Jensen, der var ked af at måtte aflyse FCM U10 Fodboldskolestævnet.
"Vi var i FCM Klubsamarbejdet kede af at måtte aflyse FCM Fodboldskolestævnet for U10-drengene, hvor de skulle have været samlet til en fed fællesskabende dag på tværs af områderne i Ulveland. Vi havde taget alle tænkelige tiltag i forhold til Covid-19, men da skærpelsen af forsamlingsforbuddet kom to dage forinden, så måtte vi desværre konkludere, at vi ikke kunne gennemføre dagen på tilstrækkelig vis. Det var virkelig ærgerligt for drengene, og det gør det absolut ikke mindre imponerende, at man midt i egen skuffelse over manglende fællesoplevelse har overskuddet til at tænke på andre", forklarer Tommy Jensen.
Du kan læse mere om FCM Samfund Julegave og ansøgning til dette års julegaver HER
Obs. Billedet herover er fra FCM Fodboldskolestævne i 2019 for årgang 2009.