Store Trænerdag 2023
FC Midtjylland inviterer alle trænere i FCM Klubsamarbejdet til Store Trænerdag 2023.
Vi gentager succesen fra de sidste mange år og strukturerer derfor dagen således, at der vil være workshops rundt om på banen, hvor man selv bestemmer, hvilke man ønsker at følge – og hvor der kan skiftes undervejs i træningen.
Kursussted: ISI Idrætsefterskole, Hagelskærvej 40, 7430 Ikast (Mødested)
Træning sted: Stadome
Instruktører: Lasse Juhl Jensen, Jacob Nielsen, Morten Mølkjær og Kent Haven Poulsen
Emner:
Lasse Juul Jensen: Taktisk/teknisk træning, hvor fokus er på vendinger, pasninger, possession og omstillinger.
Jacob Nielsen: Teknisk træning, fokus på detaljer gennem, finter, driblinger og vendinger.
Morten Mølkjær: Taktisk træning, der bliver gået i dybden med fodboldnørderi.
Kent Haven: Målmandstræning, som giver inspiration til træning af keeper i egen klub.
Målgruppe: Dette kursus er for ALLE trænere i FCMs samarbejdsklubber.
Pris: Kr. 275,- pr. person inkl. kursus, forplejning og billet til MCH Arena til kampen mellem FC Midtjylland og FC Nordsjælland.
Program:
Kl. 11.00: Kursusstart på ISI Idrætsefterskole.
Kl. 11.05: Oplæg til dagens træningstemaer.
Kl. 12.00: Tema træning.
- Der vil være workshops rundt om på banen omhandlende ovenstående tre temaer, og man bestemmer selv, hvilke man ønsker at følge – der kan skiftes undervejs i træningen.
Kl. 13.45: Evaluering på dagens træning inkl. kaffe.
Kl. 14.45: Sandwich og vand to go, samt afgang til MCH Arena.
Kl. 16.00: Superligakamp på MCH Arena mellem FC Midtjylland og FC Nordsjælland.
Vi håber meget, at I vil benytte muligheden for:
- At få inspiration til træningen hjemme i klubben…
- At få en god dag sammen med andre trænere fra klubben – og møde nye mennesker...
- At få udvekslet tanker og ideer med andre trænere…
- At se en Superligakamp, hvor der forhåbentlig gerne skulle være 3 point.
HUSK
- Varmt tøj, da det kan være rigtig koldt udenfor!
- Måske vil du medbringe et videokamera eller lignende, så både det visuelle og tanker/ideer fra dagen kan fastholdes og bringes videre til din egen træning, når du kommer hjem.
Ændringer af program, kan forekomme.