Det giver en enorm energi at træne sit eget barn
Jens Nielsen fra Skive IK har svært ved at forestille sig et liv uden sin frivillige trænergerning for datteren og holdkammeraterne. I Uhre GIF bliver Frøns Arvad glad af børnenes glæde, og hun ser mange venskaber opstå og udvikle sig.
Her er noget, jeg kan bidrage med.
Sådan tænkte Jens Nielsen, da han var med til at etablere pigefodbold for årgang 2010 i Skive IK.
Datteren havde spillet sammen med drenge, men nu var det tid til at skabe et univers for pigefodbold i Skive IK, og det, der begyndte med én pige, er siden blevet til 20.
Lige fra begyndelsen engagerede Jens Nielsen sig i høj grad for sin egen skyld.
Han har en fortid som topspiller i Holstebro og Skive, og med sin fodboldmæssige ballast ønskede han at give noget videre, selv om han som indkøbschef havde rigeligt at se til i sit private arbejdsliv.
- Hvad jeg fik ud af at involvere mig? Energi. En enorm energi, siger Jens Nielsen om sin tid som frivillig træner i den nordvestjyske klub.
Han følte som tidligere elitefodboldspiller, at han havde fodboldmæssige og menneskelige kompetencer, han kunne give videre, og indtil videre har det stået på i fem år uden udsigt til en afslutning.
- Jeg kan simpelthen ikke se, at jeg ikke skal være en del af det. Sådan har jeg det virkelig, og indtil nu har min trænergerning givet mig venskaber for livet, siger Jens Nielsen.
I dag står han i spidsen for U11-pigerne hos skibonitterne, og der er igennem de seneste år bygget helt særlige bånd til både spillere og forældre.
- Der er selvfølgelig stor forskel på pigerne fodboldmæssigt, men vi føler, at vi gør meget ud af at integrere alle. Det betyder blandt andet, at alle får alle informationer, alle inviteres til alle arrangementer, og hvis der uddeles tøj, er det til alle. I det hele taget er kommunikationen og tonen ekstrem vigtig for fællesskabet, mener Jens Nielsen.
Artiklen fortsætter under billedet af Jens Nielsen på sidelinjen...
Han nævner deltagelse i Vildbjerg Cup som et perfekt eksempel på det fællesskab, der opstår omkring et fodboldhold.
- Senest havde vi 18 spillere med til Vildbjerg, og stort set alle forældre camperede i forbindelse med stævnet. Den slags skaber et unikt sammenhold og en fællesskabsfølelse, som er svær at finde andre steder, siger Jens Nielsen.
Til daglig arbejder han som indkøbschef – et job han passer så godt og vel – men fodboldtræningen med pigerne prioriterer han højt.
- Jeg føler mig forpligtet, fordi jeg har noget at bidrage med. Selvfølgelig kræver det engagement og tid, men for mig er fællesskabet det hele værd.
Jens Nielsen kan glæde sig over et fremmøde tæt på 100 procent til træning, og selv om man går op i at vinde kampene, så er det faktisk mere selve spillet mellem de to mål, der fokuseres på.
- De absolut bedste kampe, vi har spillet, har vi faktisk ikke vundet, konstaterer Jens Nielsen, som holder meget af at se børnenes glæde ved fodbold.
- At se sin egen datter og andre børn score det første mål, at se spillerne lykkes både fodboldmæssigt og socialt, og heldigvis er vi i Skive IK beriget med mange forældre, som bidrager med kørsel, praktiske opgaver, bagning af kage, leverancer af frugt, indhentning af sponsorkroner og så videre. Mange forældre har en aktie i, at vores lille flok fungerer så fint, og man drukner som træner, hvis man skal stå for det hele selv, lyder det taknemligt fra Jens Nielsen.
Længere mod syd, i Uhre vest for Brande, går Frøns Arvad rundt med en lignende følelse af taknemlighed.
For fem år siden trådte hun til som frivillig i Uhre GIF, hvor hendes sønner på det tidspunkt havde spillet i et år.
Hun kendte klubben indgående, for hendes forældre var frivillige i klubben, så hun er nærmest opvokset i klubhuset og på boldbanerne, som hun siger.
- Jeg lærte fra barnsben, hvad det vil sige at være frivillig og en del af et fællesskab, og samtidig fik jeg tidligt et indblik i, hvad det kræver. Det vil jeg gerne give videre til mine tre børn, som alle er aktive i klubben, siger Frøns Arvad.
En stor tillægsgevinst er det også, at hun på den måde kan være mere sammen med sine børn, som alligevel bruger masser af timer i klubben.
- Det er win-win, slår hun fast.
I dag er hun medlem af fodboldudvalget, samt suppleant til bestyrelsen, og en væsentlig drivkraft bag det frivillige arbejde er selvfølgelig hendes egne børn, men tanken om en fremtid med frivilligt arbejde, uden egne børn i klubben, er ikke fjern.
- Det kan jeg sagtens se mig selv i, fordi for mig er det her et kald og min form for lykkepille – og jeg er drevet af et ønske om at hjælpe til og tage aktivt medansvar for det samfund, der omgiver mig.
Det er blandt andet, når Frøns Arvad ser de mange glade børn i klubben, at det frivillige arbejde giver mening for hende, og sådan er det også, når børnene får oplevelser, som de husker i mange år fremover.
- Det er ligeledes fantastisk at se børnene, når de får nye bekendtskaber via sport, og jeg får for eksempel altid tre glade børn hjem fra fodbold. Det er tydeligt at mærke, at fodbold i Uhre GIF er meget mere og andet end fodbold – det er også venskaber for livet.
Artiklen fortsætter under billedet med Frøns Arvad i midten og flankeret af en flok pigefodboldspillere fra Uhre GIF...
Engang kom en af klubbens yngste spillere hen til Frøns Arvad og sagde: Ugens bedste tidspunkt for mig er, når jeg skal til fodbold.
- Dén sætning tænker jeg tit på, og for mig er et mål hver dag, at det skal være sjovt at gå til fodbold i Uhre GIF. Vi spiller ikke fodbold for sjov, men vi spiller fodbold, fordi det ER sjovt.
For hende er frivilligt arbejde dog mest af alt livsbekræftende – blandt andet på de dage som afsluttes med hjælp i klubben – omgivet af smilende og glade børn.
- Frivilligt arbejde er lidt som en løbetur – den gode samvittighed vokser – og for mig giver det så meget mening og god samvittighed, når jeg ser de mange glade børn, siger Frøns Arvad fra Uhre GIF.