Et gratis medlemskab med få forpligtelser
Læs herunder om de få forpligtelser, der er i FCM Klubsamarbejdet
Klubrepræsentanter
Hver klub i FCM Klubsamarbejdet forpligter sig til at finde 2 klubrepræsentanter, som formidler tilbud fra FCM Klubsamarbejdet rundt i klubberne, samt giver tilbagemeldinger til FC Midtjylland, når dette er krævet.
Repræsentanterne skal deltage i følgende:
- Områdemøder i foråret hvor sæsonens program præsenteres af FCM Klubsamarbejdet
- Repræsentantskabsmøde i Ikast/Herning i efteråret.
- Områdemøder i efteråret, hvor sæsonen evalueres med samarbejdsklubberne
Forpligtigelser
Der er fem forpligtelser i det sportslige samarbejde
- Klubben skal hænge FCM Klubsamarbejds-klubstenen op i klubben.
- Klubben skal deltage med min. en person til repræsentantskabsmødet.
- Klubben skal deltage i to årlige områdemøder.
- Underlagt regler for spillerkontakt klubberne imellem.
- Klubben skal indtaste og vedligeholde oplysninger om trænere m.m. i databasen via www.fcmklubsamarbejdet.dk
Regler for spillerkontakter
Når FC Midtjylland kontakter FCM samarbejdsklubben
§1 FC Midtjylland kontakter klubbens repræsentant.
§2 Siger klubben “nej”, kan der højst ske en orientering til spillerens familie.
§3 Siger klubben “ja”, går vi videre til §4.
§4 Forældrene kontaktes af FCM og får forelagt tilbud samt sportslig vurdering. FCM samarbejdsklubben er selv forpligtet til at kontakte klubtræneren samt at orientere ungdomsudvalget.
§5 Hvis forældrene og spilleren takker “ja”, skal de orientere klubrepræsentanten om aftalen mellem spilleren og FCM.
§6 Klubberne får ved skillelinjer en orientering om spillerens fremtid og sportslige udvikling indtil tidspunktet, hvor de evt. indgår i FC Midtjyllands U17 Liga-trup.
§7 Skal spilleren stoppe i FC Midtjylland, forsøger FCM at få spilleren til at tage tilbage til den samarbejdsklub, som spilleren skiftede fra.
FCM samarbejdsklubberne imellem har alene en orienterende forpligtelse ved spillerkontakt/spillerskifte.
Alle samarbejdsklubber får automatisk del i de sportslige tilbud. Det er gratis at være med i FCM Klubsamarbejdet – dog er der egenbetaling på udvalgte arrangementer.
Her kan du læse vedtægterne for FCM Klubsamarbejdet.