Skjern GF

Skjern Gymnastikforening er stiftet i 1916, men fodbold var ikke på programmet fra foreningens start. Man gik dog i gang med spillet allerede i 1917, efter at foreningens første fodboldudvalg bestående af Jesper Søndergaard Jespersen, Harald Jessen og Martin Kastberg var blevet valgt i januar samme år. Den første engelske fodbold, foreningen anskaffede, kostede 40 kroner. Formanden blev meget forskrækket og mente, at hvis det fortsatte med sådanne udgifter, ville foreningen snart gå fallit. Det første sted, SGs fodboldspillere kunne udfolde sig, var på en åben plads i møller Jens Petersens plantage, der lå ved Borrisvej, men denne plads måtte ikke benyttes i kirketiden. Banen var langtfra god, så fodboldspillerne tog kontakt til Niels Chr. Mortensen på Smedegaard, om han kunne hjælpe at skaffe en bedre plads. Han lovede at anbefale sagen over for det øvrige sogneråd, mod at fodboldspillerne afholdte sig fra at spille fodbold om søndagen. De følgende år blev der spillet fodbold forskellige steder da spillepladserne hurtigt blev nedslidt. Det var et stort savn, der blev afhjulpet, da man den 12. juli 1936 kunne tage Skjern Idrætspark - en af Vestjyllands flotteste stadionanlæg - i brug. Skjern Idrætspark er den dag i dag klubbens hjemmebane og klubhuset fra 1936 er stadig klubbens tilholdssted. I forbindelse med byggeri af Kulturcenter bliver der også bygget et nyt klubhus til fodboldafdelingen. Det nye klubhus er klar til brug til sæsonen 2005. Nedenfor ses et luftfoto taget i forbindelse med indvielsen af Skjern Idrætspark i 1936. Sportslige højdepunkter: Seniorafdelingen: Hvad angår de sportslige resultater i de tidlige år, er der især en periode, der var særlig markante. Fra 1931 til 1934 nåede SGs førstehold helt op i serie 2, hvilket dengang var JBU´s næstbedste række. I 1977 rykkede førsteholdet i serie 2, men i 1978 startede den sorteste periode i klubbens historie. Fra 1978 til 1981 rykkede førsteholdet fra serie 2 til serie 5. Op igennem 1980’erne var der kun tale om middelmådige resultater med en enkelt oprykning i 1982 til serie 4. Sæsonen 1990 resulterede i oprykning til serie 3 der blev fulgt op med endnu en oprykning i sæsonen 1991 til serie 2. Opturen fortsatte i 1995 hvor oprykningen til serie 1 blev sikret. Sæsonen blev afsluttet på flotteste vis med et Jysk Mesterskab i serie 2. Førsteholdet har siden været en fast bestanddel af serie 1 – med en enkelt smutter i 1998. Sæsonen 2002 blev klubbens bedste i de seneste år. Oprykningen til Jyllandsserien var inden for rækkevidde, men smuttede i sidste spillerunde. Ungdomsafdelingen: I 1973 tilmeldte SG for første gang et A-hold i JBUs turnering. Et lilleput- og et drengehold tilmeldtes JBUs A-række. 1978 kan uden tvivl betegnes som året, hvor en af SGs største fodbold triumfer nås. Ynglinge B-holdet under ledelse af Bjarne Jørgensen opnåede at blive jyske mestre. Dette var første gang et hold i SG havde opnået denne ære. I 1991 blev Skjern ynglinge udtaget af JBU til at spille ynglinge A - holdet vandt denne række i foråret og rykkede dermed op i ynglingemester 2. Her vandt holdet også og dermed retten til at spille om det jyske mesterskab, hvor holdet i finalen, der blev spillet i Skals, vandt med 4-2 over Aalborg B. Fra dette hold spillede målmanden Lars Bording og angriberen Morten Nielsen sig nogle år senere på Holstebro Boldklubs divisionshold. I 2001 fik SG for første gang 3 hold i Mesterrække 2 efter at lilleputholdet var blevet nr. 3 i Mesterrækken i foråret. I 2003 havde SG for første gang nogen sinde et drengehold der startede sæsonen i Mesterrækken. Resultaterne i foråret betød dog, at der blev spillet i Mesterrække 2 i efteråret. Denne blev dog flot vundet og sæsonen blev sluttet af med finalekampen om det Jyske Mesterskab mod FK Viborg. Finalen blev desværre fortjent vundet af FK Viborg. Profiler: I forbindelse med etableringen af Skjern Idrætspark er der to navne, der fortjener at blive husket af alle, der i dag spiller fodbold i SG: Overportør Ingvard Nielsen og bankbestyrer J. Nyholm. De udførte et kæmpearbejde med at få overbevist det daværende sogneråd om det fornuftige i at få skabt et stadion i byen. Samtidig hermed udfoldede de store anstrengelser for at få rejst 46.000 kroner (et anseeligt beløb på daværende tidspunkt) til anlæggelse af Skjern Idrætspark. Det er klart for enhver, at det er meget vanskeligt at fremhæve enkeltpersoner i en stor forening. Vi har alligevel vovet forsøget at fremhæve visse personer, som har ydet en særlig indsats for fodboldafdelingen: Svend Åge Christensen: tidligere aktiv, formand for fodboldudvalget, formand for ungdomsudvalget, kampfordeler, ungdomstræner, medlem af forældreforeningen samt tildelt JBU’s sølvnål for 25 års virke i en fodboldklub. Frits Nielsen: Tidligere aktiv, materialeforvalter, holdleder for 1. holdet, hjælpetræner for 1. holdet, ungdomstræner m.m. samt tildelt JBU’s sølvnål for 25 års virke i en fodboldklub. Knud Erik Kristensen: tidligere aktiv, medlem af fodboldudvalget, seniortræner, ungdomstræner, ungdomskonsulent, formand for Skjern Bank Cup komiteen og ansvarlig for kulturelle aktiviteter herunder Motionscykelløbet Fjorden Rundt samt tildelt JBU’s sølvnål og DBU’s sølvnål for 25 års virke i en fodboldklub. Niels Erik Kjærgaard: tidligere aktiv, seniortræner, ungdomstræner, holdleder, medlem af fodboldudvalget, medlem af forældreforeningen, formand for Kridtbanden, formand for ungdomsafdelingen, fodboldafdelingens sponsor og PR-mand samt tildelt JBU’s sølvnål for 25 års virke i en fodboldklub. Sjove hændelser: I enhver forening er der altid visse specielle hændelser, som gang på gang tages frem, når spillere og ledere kommer til at snakke fortid. Nogle af disse morsomheder er selvfølgelig mest for de indviede. Vi har dog forsøgt at gengive nogle af de episoder, der er blevet grinet meget af i tidens løb. Da Frode Agger drak Bent Ganers barbersprit. Det siges, at han de efterfølgende sæsoner hellere ville have en halv aquavelva end en halv akvavit. Da Bjarne Homann vandt et væddemål om, at han ville skyde et mål i kampen mod Faster. Da SG førte 6-0, modtog Bjarne bolden på midten af banen, han driblede direkte ned til sit eget mål og scorede ved Bendt Christiansen. Bendt blev rasende, fordi han tabte sit væddemål om, at han kunne holde »rent bur» i samme kamp. Da Bendt Christiansen pakkede støvlerne sammen og forlod SGs førstehold i halvlegen mod Ølgod, fordi han var blevet kritiseret lidt voldsomt meget for et Ølgod mål. Da Thomas Lynge på en Tysklandstur siddende på hug, skrigende som en høne skulle forklare servitricen, at han ønskede at spise æg. Da Niels Erik Kjærgaard kom i regulær slagsmål med Erik Bjerg, fordi Erik Bjerg havde provokeret ham gennem hele kampen. Når Polle-linievogter til lokalopgørene mod Borris altid havde to trøjer på. En Borris og en SG trøje. Så var han altid sikker på at have den rigtige trøje på efter kampen. Henry Christoffersen var den eneste, der kunne forklare et 5-0 nederlag, ved at dommeren i et enkelt tilfælde havde dømt forkert. Leif Pedersen var ny træner i klubben. Efter 1. træning blev han spurgt, om han fik afleveret konen i Skovlunde. Nej, svarede han, jeg har købt Familie Journalen, så hun sidder ude i bilen. Efter en træning var træner Kurt Larsen taget med spillerne på den lokale beværtning. Senere kørte Kurt Larsen hjem og ringede til Tonni Laursen’s fru Pia og spurgte efter Tonni, velvidende at Tonni stadig var hvor Kurt forlod ham få minutter tidligere. Resultatet var den forventede reaktion hos fru Pia. Samme Kurt Larsen fik åbnet en herreforretning i Aalborg en fredag aften kl. 21.00. Han havde glemt sine bukser og han og spillerne var på vej på ’by-tur’. Lokalsamfundet: I slutningen af 1970-erne opbyggede Bent Christoffersen og siden Henning Vestergård med stor energi og gå på mod en »sandkasse« eller mikroputafdeling for drenge fra 4 til 6 år. I takt med at afdelingen voksede og voksede øgedes behovet for holdledere, kørselsassistance og »hjælpende hænder« til at binde snørebånd, trøste, og påklæde de unge mennesker. Fundamentet for denne afdeling kom faktisk til at danne grundlag for hele SGs ungdomsafdeling i fodbold. Det drejede sig om at få spillernes forældre til at deltage aktivt i foreningsarbejdet ved at hjælpe med at løse en lang række opgaver i form af kørsel til udekampe, trænerassistance, sponsorstøtte. Opgaver som i en forening af SGs størrelse kun kan løses ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Kridtbanden: Tanken om Kridtbanden opstod, fordi man som altid stod og manglede penge i fodboldafdelingens kasse. Niels Erik Kjærgaard fostrede i 1987 ideen med, at SGs fodboldafdeling skulle forsøge at få overdraget arbejdet med opkridtning af banerne på Skjern Stadion og samtidig få gennemført en aftale med kommunen om et vederlag for arbejdet. Niels Erik Kjærgaard kontaktede kommunen, som var meget positiv over for forslaget, hvorefter arbejdet med at finde hjælpere kunne iværksættes. Det blev hurtigt klart, at det ikke var muligt at få aktive SG’ere til at træde til, da de var hængt nok op i forvejen. Niels Erik snakkede i stedet med et par gamle SG’ere, som straks var med på ideen. Der var ikke langt fra idé til handling, og allerede op til 1988 sæsonen havde 14 personer i alderen op til 70 år meldt sig til arbejdet. Ikke alene kunne fodboldafdelingens kasserer glæde sig over 25.000 kroner til afdelingens kasse, men samarbejdet med kommunens gartnerafdeling, håndboldafdelingerne i SG og KFUM fungerede perfekt. Så perfekt at Kridtbanden blev landskendt gennem TV-udsendelser i såvel Danmarks Radio som TV-2 samt store artikler i den lokale presse, Jysk Fodbold, Tips- bladet og landsdækkende ugeblade. Kronen på værket var tildelingen af Unibanks hædersbevis »Årets skulderklap«