Hæder
Årets samarbejdsklub 2023 i FCM Klubsamarbejdet
FCM Klubsamarbejdet uddelte endnu engang SPORTMASTERprisen til årets FCM samarbejdsklub til det årlige repræsentantskabsmøde.
Siden 2013 har der ikke kun været en pris til årets FCM klubrepræsentant, men også til årets FCM samarbejdsklub. Det er en pris, der overrækkes i samarbejde med SPORTMASTER og dermed kaldes for SPORTMASTERprisen.
Tidligere modtagere af SPORTMASTERprisen er:
2013: Herning KFUM
2014: Brande IF
2015: FS Holstebro
2016: Thisted FC
2017: Sunds IF
2018: Ramme-Lomborg IF
2019: Hammerum IF
2020: Snejbjerg SG&I
2021: Skive IK
2022: Tjørring IF.
Ligesom de forhenværende gange, så blev dette års modtager også valgt på baggrund af følgende kriterier:
- Klubben ser muligheder fremfor begrænsninger.
- Klubben er en loyal samarbejdsklub og har nogle FCM Klubrepræsentanter, der går forrest for at involvere klubben i FCM Klubsamarbejdets aktiviteter.
- Klubben deltager aktivt i så mange Klubsamarbejdsaktiviteter, som det er muligt.
- En klub, som er synlig for de fleste i vores samarbejde og som er helt umulig at komme udenom i sit eget nærområde.
- De to ledere Joan Amtoft og Penille Weltz har flyttet denne klub i helt unik grad. De kommer fra en klub, som bar ved at forsvinde fra landkortet – ikke bare i regi af FCM Klubsamarbejdet, men hvor medlemstallet i den grad ikke var højt.
- Joan og Pernille har om nogen løftet klubben, så den i dag har fodbold for de alleryngste og helt op til de årgange, hvor der laves FCM Licenstræning – og derudover har klubben kvinde- og herrehold.
- Klublederne er altid til stede, hvad enten det drejer sig om repræsentantskabsmøde eller områdemøde og tilmeldingerne er altid rettidige.
- Klubben er løsningsorienteret, hvilket er væsentlig når man driver forening.
- På spillersiden er klubben også aktiv i FCM Klubsamarbejdets aktiviteter. Et hav af spillere deltager i FCM Fodboldskole og FCM Pigefodboldskole, og langt hovedparten af disse børn bliver også tilmeldt i de efterfølgende træningstilbud i FCM Licenstræning, FCM Minilicenstræning og FCM Pigelicenstræning. Derudover har klubben hold i flere årgange, der har gjort brug af FCM Ulvecup.
- Læg dertil at klubben har været dygtige til at formidle vores digitale forældreunivers og til at formidle vores Fordelsklub ud til forældrene i klubben. På den måde viser klubben også sin støtte og opbakning til de nye tiltag, som vi gør i FCM Klubsamarbejdet.
Dette års modtager af SPORTMASTERprisen, og som kan kalde sig årets FCM samarbejdsklub i 2023, er Tvis IF Fodbold.
Stort tillykke!
Med SPORTMASTERprisen som årets FCM samarbejdsklub følger en blomst, et diplom til klubben samt et gavebevis til et spillesæt i klubbens farver fra Sportmaster.