Regionens Hold Cup fik fin debut
Pige- og drengehold i årgangene U10 til U13 kunne glæde sig over gode kunstgræsbaner og fine faciliteter i Hammerum IF, Spjald IF og Herning Fremad, og de kunne også glæde sig over at spille 3-4 træningskampe på samme dag – og dermed blev forårssæsonen for alvor skudt i gang.
Der blev spillet masser af fodbold da Regionens Hold Cup løb af stablen for første gang i weekenden 23.-24. marts.
Pige- og drengehold i årgangene U10 til U13 kunne glæde sig over gode kunstgræsbaner og fine faciliteter i Hammerum IF, Spjald IF og Herning Fremad, og de kunne også glæde sig over at spille 3-4 træningskampe på samme dag – og dermed blev forårssæsonen for alvor skudt i gang.
”De deltagende klubber og hold kom fra rundt omkring i regionen”, fortæller Jan Rahbek fra FCM Klubsamarbejdet, der stod for den overordnede planlægning af Regionens Hold Cup, ”men også klubber og hold fra andre dele af Jylland havde fundet vej til træningsstævnet”.
”Og så har stævnet jo en ”lillebror”, nemlig Regionens Hold Micro Cup, som henvender sig til de alleryngste årgange”, fortsætter Jan Rahbek, ”og Micro-cuppen finder sted sidst i september”.
Derfor råder han til at holde øje med www.fcmklubsamarbejdet.dk, hvor man kan finde info om alle de mange aktiviteter og tilbud, som FCM Klubsamarbejdet udbyder.
”Lige nu er der nedtælling til FCM Ulvecup, som er et endagsstævne søndag d. 28. april for årgangene U8, U9 og U10 (både piger og drenge), og hvor tilmeldingen fortsat er åben”, afslutter Jan Rahbek.
Tilmeld dit hold til FCM Ulvecup her: https://www.fcmklubsamarbejdet.dk/begivenhed/fcm-ulvecup-foraar-2024/
STØT DIN KLUB
Støt din klub og børn med dårlige kår, hvor du samtidige kan vinde lækre præmier.
Scan QR-koden eller klik på dette link: https://pecasu.com/fcm