Denne sæson er ved at gå på hæld og samtidig dermed er vi også ved at få lagt de sidste kort på plads i den store trænerkabale, der skal lægges, så alle træningstilbud er dækket ind i kommende sæson. Og heldigvis er vi i den situation, hvor der er brug for rigtig mange trænere – sådan er det jo, når der er mange børn, som skal trænes.

Og mange børn det bliver der… Vi har således tilbudt rekordmange U11- og U12 drenge at blive en del af AKT+ Center HERNING – THISTED – SKIVE. Der er rekordmange U11- og U12 drenge, som har tilmeldt sig FCM-licenstræningen. Vi starter FCM Minilicenstræning op i to centre, FCM Pigelicenshold kører videre og så kommer vi også til at arbejde med den kommende U10-drengeårgang. Alt i alt forventer vi at komme til at træne med ca. 750 børn på 19 forskellige træningstilbud i sæson 2021/2022.

AKT+ centrene

Som tidligere udmeldt skifter TOPcentrene navn til ”ATK+ Centre”. Indholdet forbliver dog stort set det samme og her holder vi også fast i det gode samarbejde med Thisted FC og Skive IK, der faciliterer hvert sit ”ATK+ Center”.

Der skiftes lidt ind og ud på bemandingsdelen, men ligesom i denne sæson så bliver det nogle kompetente teams der kommer omkring spillerne på henholdsvis ATK+ Center HERNING – THISTED – og SKIVE.

AKT+ Center HERNING

U10-årgangen: Her fortsætter trioen bestående af Finn Akselsen (Tarm IF), Ole Radoor (Brande IF) og Hans Thodsen.

U11-årgangen: Her fortsætter FCMs Børneudviklingsansvarlig Jesper Sigen og han får to af FCM-licenstrænerne, Kenneth Vonsild (Snejbjerg SG&I) og Kenneth Jesper Andersen (Billund IF) med sig i temaet.

U12-årgangen: Her er Kristian Koch Jensen (Brande IF, Vildbjerg SF) hentet ind som årgangstræner og han får et større team omkring sig i skikkelse af Lasse Kirchhecker (Tarm IF, Ringkøbing IF), Niels Peter Iversen, Mathias Wael og spanske Pau Prior Martinez.

Målmænd: Her fortsætter Lars Poulsen (Brande IF) med at være i spidsen og til at hjælpe sig får han FCM-licensmålmandstræner Daniel Søgaard (Brande IF).

Andre: Allan Outzen fortsætter som holdleder mens Thomas Kristensen fortsætter som afslutningstræner.

AKT+ Center THISTED

U10-årgangen: Nicolai Sørensen (Hurup IF) og han suppleres af endnu en træner..

U11-årgangen: Her bliver træneren den nye fodboldfaglige ansvarlige for ATK+ Center THISTED, Flemming Neesgaard (Skive IK) og han suppleres af Thomas Korsgaard (Thisted FC).

U12-årgangen: Her fortsætter Daniel Kristensen (Thisted FC) og han suppleres af Valdemar Engstrøm (Thisted FC).

AKT+ Center SKIVE

U10-årgangen: Her fortsætter Christian Albrechtsen (Skive IK)

U11-årgangen: Her er der comeback til Morten Bülow (Skive IK) og han kommer til at samarbejde med Lasse Gundelund Nielsen (Skive IK).

U12-årgangen: Her bliver træneren den nye fodboldfaglige ansvarlige for ATK+ Center SKIVE, Flemming Neesgaard (Skive IK) og han suppleres af Emil Bjørn (Skive IK), der er ny mand i teamet.

Målmænd: Her fortsætter Jesper Nielsen (Skive IK)

FCM-licenstræning for U10-U12 drenge

FCM Klubsamarbejdet består normalt af 6 områder, men i forbindelse med FCM-licenstræningen findes 7 områder, således at det kan blive den bedste og mest lokale træning. For at der kan blive skabt de bedste oplevelser og den største udvikling hos spillerne, bliver træningen styret af én eller to FCM-licenstrænere pr. område, samt en masse frivillige hjælpetrænere, der virkelig lægger meget tid og mange kræfter i dette. Det er en træning, der betyder alverden for både spillere, trænere, forældre og klubber. Netop derfor er det også fantastisk at kunne præsentere et stærkt team af FCM-licenstrænere i sæson 2020/2021.

Område 1: Nicolai Sørensen (Hurup IF) fortsætter, mens det desværre bliver til en tak for denne gang til Brian Buchhave, der valgt at tage en pause.

Område 2: Her er der genvalg til Christian Wraae (NSK Fodbold), som også har været ansvarlig de sidste to sæsoner.

Område 3: Her fortsætter Kenneth Vonsild (Snejbjerg SG&I) med at varetage træningen.

Område 4: Her fortsætter Lasse Hinsch (Tjørring IF) med at varetage træningen.

Område 5: Også her er der kontinuitet i trænersetuppet, idet både Kenneth Jesper Andersen (Billund IF) og Hans Henrik Christensen (Brande IF, Grindsted GIF) fortsætter.

Område 6: Her er der en ny mand på posten. Mads Pindstofte (Alhedens IF) og Brian Skov Østergaard (Alhedens IF) har valgt at sige tak for denne gang, for at hellige sig træningen i egen klub. De bliver afløst af Jimmy Dueholm Nørgaard (Skive IK, Stoholm IF). Velkommen til ham.

Område 7: Her har Benjamin Schultze (Gauerslund IF) valgt at stoppe. Vi kan til gengæld sige velkommen i licenstrænerflokken til Thomas Damgaard (BPI). Velkommen til ham.

Licensmålmandstræning område 1: Her kommer der en ny mand på posten i skikkelse af Jakob Mogensen (Hurup IF). Velkommen til ham.

Licensmålmandstræning område 2 og 6: Her fortsætter Anne Lindberg Bitsch (Alhedens IF) med at varetage træningen.

Licensmålmandstræning område 3 og 4: Her fortsætter Jimmi Riisom (Spjald IF, Snejbjerg SG&I) med at varetage træningen.

Licensmålmandstræning område 5: Her fortsætter Daniel Søgaard (Brande IF) med at varetage træningen.

Licensmålmandstræning område 7: Her fortsætter Peter Hansen (BPI) med at varetage træningen.

FCM Minilicenstræning

Efter sommerferien begynder vi at tilbyde FCM Minilicenstræning for U7-U9 drenge. Et træningstilbud, der er fri tilmelding til, og et træningstilbud for de drenge, som bare elsker at træne og spille fodbold – uanset drengenes nuværende formåen på banen.

Dette træningstilbud er der ca. 100 drenge, som har meldt ind på, og disse drenge bliver delt op i to regionale centre, hvor drengene udover en FCM Minilicenstræner vil møde en masse frivillige hjælpetrænere, der også kommer til at lægge meget tid og mange kræfter i træningen.

Center NORD: Her bliver det Henrik Pedersen (Skive IK), som bliver hovedansvarlig. Velkommen til ham.

Center NORD: Her bliver det Jesper Nybo Rasmussen (Herning Fremad), som bliver hovedansvarlig. Velkommen til ham.

FCM Pigelicenstræning

FCM Pigefodboldskole bliver i sæson 2021/2022 for pigespillere fra årgang 2009, 2010, 2011 samt enkelte fra årgang 2012.

FCM Pigefodboldskole foregår igen to steder i regionen. Det ene sted er hos Mejrup GU/Vildbjerg SF (Center NORD) og det andet er hos Brande IF (Center SYD). Blandt trænerne er vi i den situation, at der er rigtig mange gengangere, hvilket kommer til at skabe en god kontinuitet omkring hele setuppet.

Center NORD

U13-årgangen: Her fortsætter Jeppe Lynge Andersen (Vildbjerg SF) og Christian Fyhn (Videbæk IF)

U12-årgangen: Her fortsætter Mathias Bjerregård (Mejrup GU) og Mads Leth (Mejrup GU)

U11-årgangen: Her fortsætter Silje Jørgensen (Vildbjerg SF), Jeppe Gadager (Vildbjerg SF) og Sofie Amalie Fonnesbech Pedersen (Tjørring IF, Vildbjerg SF).

Målmænd: Sofie Amalie Fonnesbech Pedersen (Tjørring IF, Vildbjerg SF).

Center SYD

U13-årgangen: Her fortsætter Kristian Koch Jensen (Brande IF, Vildbjerg SF) og Michael Jørgensen (Snejbjerg SG&I, Herning Fremad).

U12-årgangen: Her fortsætter Ole Radoor (Brande IF) og Mads Koch Jensen (Brande IF).

U11-årgangen: Her fortsætter leder af FCM Klubsamarbejdet, Tommy Jensen, og han fortsætter i samme team som i denne sæson, bestående af Natasja Hauge Jørgensen (Frem Thyregod) og Camilla Gejl (Brande IF). Til gengæld har Thomas Rathe (Snejbjerg SG&I) valgt at holde en pause.

Målmænd: Her fortsætter Christian Kemph (Ikast FC, Snejbjerg SG&I) samt Natasha Darcy (Brande IF).