UDSOLGT! Regionens Hold Micro Cup lørdag d. 29. marts 2025.
Regionens Hold Micro Cup er en nyskabelse, som FCM Klubsamarbejdet i samarbejde med idrætsfriskolen Guldminen afholdte for første gang i september 2023, og som blev gentaget med succes i september 2024.
ALT UDSOLGT: KONTAKT JAN RAHBEK PÅ JRA@FCM.DK OG SPØRG PÅ EVENTUELLE AFBUDSPLADSER.
Regionens Hold Micro Cup er åben for alle klubber i hele Danmark, og sætter fokus på oplevelsen, sammenholdet, fællesskabet og udviklingen – ikke på resultater.
Målgruppen for Regionens Hold Micro Cup er U5-U9 for drenge og U6-U9 piger.
Regionens Hold Micro Cup afvikles i Stadome i Ikast, som ligger klods op ad Dream 99, Guldminen og Ikast Complete.
Dermed vil Regionens Hold Micro Cup være fantastisk velegnet til
- Sæsonstart /-afslutning
- Afprøvning af nye banestørrelser.
- Træningskampe mod jævnbyrdige modstandere, som man normalt ikke spiller imod.
- Styrkelse af fællesskabet på holdet og i klubben.
- Socialt samvær på tværs af hold- og klubgrænser.
Stævnedato: Lørdag d. 29. marts 2025.
Sted: Stadome, Hagelskærvej 41, 7430 Ikast.